Lyd og lys-dreng betjener kontrolpult

Linjefaget STAGE / Sceneteknik
– Vi er kreative og tekniske

På Sceneteknik kan du få lov til at være kreativ eller teknisk – eller meget gerne begge dele. Det er nemlig os, der finder ud af hvordan en koncert, et show eller en teaterforestilling skal se ud og lyde, så publikum får den bedste oplevelse.

Vores redskaber er lyddesign, lysdesign, video, scenografi, pyro og andre effekter. På den måde skaber vi ideer til flotte produktioner, men vi sørger også for, at ideerne bliver til virkelighed.

Hvis du elsker at lege med teknik, få sved på panden og styre vores store anlæg og lys, så er Sceneteknik lige det noget for dig.

STAGE står sammen som et hold

Vi er et team – og vi står sammen

På Lunderskov Efterskole er Sceneteknik et samlet team. Her er der en stærk holdfølelse, hvor alle hjælper og støtter hinanden. Der er ingen i verden, der kan klare både lys, lyd og teknik helt alle alene. Det handler om teamwork og om at få det bedste ud af hinandens evner og interesser.

Vi skal kende hinanden og kunne vores kram. For når de store shows løber af stablen, går tingene stærkt. Så skal vi kende – og kunne stole på – hinanden, så vi er sikre på, at tingene klapper som de skal.

Du kan være sikker på, at du på Sceneteknik møder personer, der deler de samme interesser som dig selv – og sammen kan I skabe fantastiske resultater.

det siger eleverne på Sceneteknik om linjefaget

Sceneteknik er et sted, hvor der er plads til kreativtet og skøre ideer. Her oplever eleverne et fedt sammenhold og et stort ansvar for at få teknikken til at spille.

Du får så meget med i pakken på Sceneteknik. Du får gode ‘kolleger’ og et tæt samarbejde med dem – og selvfølgelig en fantastisk linjefagslærer. Hvis du har interesse for teknik og kan lide at nørde, så er Sceneteknik lige noget for dig.

Rasmus, 15 år, Sceneteknik

Vi har en stor frihed, og vi kan selv bestemme, hvad vi vil. Der er utroligt meget lækkert udstyr og lege med, og vi får lov at bruge det, hvis vi har lyst. Jeg har lært at arbejde og snakke sammen under pres, og det med til at give en god en holdånd

Jakob, 15 år, Sceneteknik

Start en karriere på Sceneteknik

Rundt omkring på landets scener er der større og større forventninger til fantastiske sceneshows, god lyd og visuelle oplevelser. Derfor er der også større og større forventninger til de mennesker, der laver det, og efterhånden uddannes der mange kreative event- og scenefolk i Danmark – nogle af dem er startet hos os.

Sceneteknik på Lunderskov Efterskole kan være muligheden for at opleve den verden, og det kan være med til at give et indblik i, hvad det kræver. Her kan du få en forsmag for om scene- og eventshows er den vej, du en dag vil gå. 

Lyd og lys elever med røgmaskiner

vi laver vilde lyd- og lyshow – og sjove projekter

På Sceneteknik har du mulighed for at slippe din kreativitet løs. Vi hjælper til, når vi har de store produktioner på scenen, men der bliver også eksperimenteret med at lave sit helt eget show. 

I videoerne her kan du se, hvad vores elever tidligere har lavet. Her blev indkøbt ildkanoner og lavet en visuel historie. Det er bare én af mange fede ting, man laver på Sceneteknik. Og en gammel varebil blev lavet om til et diskotek. Vær med til at skabe fantastiske forestillinger og seje shows, når du sidder bag knapperne og styrer det hele

STAGE

Vi er rygraden i forestillingerne

Ingen fed forestilling uden fedt lyd og lys. Vi har mange dygtige skuespillere, musikere og dansere, der ofte indtager scenen og imponerer publikum. Men det er i virkeligheden os, der styrer showet med overblik og timing bag vores lys- og lydpulte i vores store teatersal.

Det er rigtig, rigtig vigtigt, at det hele kører, som det skal. Derfor øver vi os rigtig meget – så røgen, lyset og lyden bare er, som det skal være. Nogle gange skal vi opleves, fordi vores effekter er fede – andre gange nyder vi bare, at publikum slet ikke lægger mærke til os – fordi det hele spiller.

Henrik Grønkjær

Henrik har mange års erfaring med sceneteknik. Han kan både lave god lyd og fedt lys, og så har han selvfølgelig pyro-uddannelsen, så han kan lave både fyrværkeri og ild på scenen.

På Sceneteknik er der en holdfølelse, som man ikke finder mange andre steder. Vi siger ofte, at det er ‘Henriks hold’, fordi han har en unik evne til at få alle til at opleve, at de bidrager til holdånden. Det er det, han kan – få det bedste ud af alle elever på Sceneteknik.

Som lærer sørger Henrik altid for sjov og hyggelig stemning på linjefaget, men andre gange forventer han også, at der bliver knoklet igennem. Derfor er Sceneteknik med Henrik så fedt!

Henrik Grønkjær

Mere info om linjefagene

Hvor mange linjefagstimer får du? Hvilket niveau kan du forvente? Kan du skifte linjefag undervejs? Har du flere spørgsmål, så har vi svarene.

Se mere om antal timer, niveau og andre generelle oplysninger om linjefag

Og her på forsiden kan du se de andre linjefag vi har her på efterskolen