Online Medie Produktion
– fortællinger om livet på efterskolen
På OMP laver vi fortællinger om livet på efterskolen på en sjov og anderledes måde, – med humor og med kant.
Det handler om os, og hvad der sker på og omkring efterskolen.
– Om at være væk hjemmefra, – om at blive sulten klokken 3 om natten, om at savne sin hund, om at vokse op på landet, om at være introvert, om yndlingsretter på skolen, om ugens rodehoved, om forventninger til London-turen….og meget meget mere.
På Online Medie Produktion kan du prøve det hele
Vært
Journalist
fotograf
producer
Pludselig er det fotografen, der fortæller!
På OMP er man ikke bare foran eller bagved kameraet – alle er en
del af fortællingen og hele holdet bidrager. Vi bytter pladser og
forandrer perspektvivet – også midt i udsendelsen.
Vi er et team, og det kan man både se og mærke
Igang med det samme
Der er meget at lære, hvis man vil lave gode video-historier. Den
gode nyhed er, at du ikke behøver at lære det hele på en gang.
Vi har gode, stærke og gennemprøvede formater, så vi hurtigt
kommer i gang med at lave noget, der faktisk virker. – Senere kan vi
bruge dine ideer.
kom med bag dolly awards
Dolly Awards er én af årets store begivenheder på Lunderskov Efterskole og blandt landets filmefterskoler. Det er en filmfestival over en weekend, og det hele slutter med et brag af et awardsshow.
Og det dækker TV og Medier live, som var det det rigtige Oscar-show direkte fra Hollywood. De er værter, styrer produktion fra live-vognen og har været med til at planlægge showet ned til mindste detalje. Vi er med fra den røde løber, og vi er med, når følelserne får frit spil, og Dolly-statuetterne skal uddeles.
Kom med bag Dolly Awards her og bliv klogere.
TV er noget, vi laver sammen
Hvert år producerer linjefaget store live-udsendelser, og det kræver sammenhold og fokus fra eleverne. Det her man kan mærke, at vi tager det et skridt videre.
Vi er med andre ord vores egen TV-station – og meget mere end det.
For bag en god tv-produktion står et helt hold: Værter, producerer, fotografer og lys- og lydfolk. Det er en holdindsats, der kun fungerer, når alle udfylder deres roller – og alle de roller kan du prøve på TV og Medier. I videoerne her kan du møde tre elever, der med hver deres kompetencer og rolle er en vigtigt del af det at lave en TV-produktion.
PRODUCER: MILLE HAR OVERBLIKKKET OG TRÆFFER BESLUTNINGER
En producer beslutter, hvad der kommer på skærmen. Der skal tages hurtige valg og gives præcise instrukser
FOTOGRAF: VICTOR HAR STYR PÅ TEKNIKKEN OG KAMERAET
Hvis det fede billede skal i kassen, skal man være skarp, have lidt teknisk snilde og hele tiden være opmærksom
VÆRT: NATASJA VIL FINDE SIN INDRE SOFIE LINDE
Rolle som vært er en vigtig del, når man laver TV. Du skal være på og have styr på din interviewteknik. Det lærer du hos os.
kreativitet, deadlines og adrenalin
Noget af det fede ved TV og Medier er, at det er okay at slippe sine fede ideer fri. Kreativitet er en god egenskab i medieverden og på linjefaget er der mulighed for at lege og øve sig.
Andre gange arbejder vi med deadlines som på en rigtig redaktion, hvor et tv-indslag eller interview skal være færdig til tiden. Så er tempoet skruet i vejret, og selvom det er hektisk, så er det også hyggeligt.
Når du først har mærket adrenalinsuset i maven i en live-udsendelse, hvor du skal stå foran kameraet, styrer slagets gang i OB-vognen eller får teknikken til at spille, så bliver du bidt af at lave TV.
få indblik i medieverden, lær af professionelle og udvikl dig
Skolen har et godt netværk i mediebranchen.
Derfor besøger vi regionale og landsdækkende TV- og mediehuse og reklamebureauer, hvor vi får inspiration og læring til at blive dygtigere. Vi møder professionelle værter og TV-folk, der giver gode råd og et spændende indblik i verden fuld af fart og kreativitet.
Hvis du drømmer om en dag at gå videre på en medie-, foto- eller journalistuddannelse, så kan linjefaget gøre dig klogere på faget. Det kan også være, at du bare interesserer dig for grafik, teknik og tv. Lige meget hvad du vil, kan du bruge de ting, som du lærer på TV og Medier, til mange ting i den digitale verden.
kom med på tur til mediehus
TV & Medier arbejder med alt indenfor mediebranchen – og derfor er det vigtigt at komme ud og få noget inspiration i den virkelig verden og lære af dygtige mennesker.
I videoen her kan du komme på tur, når TV & Medier besøger vores gode venner fra TV2 SYD, der viser deres store mediehus og giver gode råd, så vi kan blive dygtigere.
Jonas Diemer
Jonas er et kreativt vidunder, der spytter ideer ud, så hurtigt som et træ taber sine blade i stormvejr. Jonas er egentlig scenemand, men bruger det, han ved om at være på – til at lære dig at stå foran kameraet og til at lave de bedste interviews.
Kristian Stokholm
Kristian er ekspert i digitale medier. Han har blandt andet en fortid hos DR, hvor han har arbejdet med web til børne- og ungdomsafdelingen. Hvis du har spillet Oline, har du på en måde mødt Kristian.
Han er en wizard i Photoshop og andre af Adobes fantastiske programmer og har stor erfaring fra diverse mediearbejdspladser i at få ting færdige til tiden.
nikolaj
Det kan også være, at du er heldig at støde på Nikolaj som gæstelærer i undervisningen. Han er uddannet som journalist og har været reporter og lavet hundredvis af lives og TV-indslag til nyhederne.
Mere info om linjefagene
Hvor mange linjefagstimer får du? Hvilket niveau kan du forvente? Kan du skifte linjefag undervejs? Har du flere spørgsmål, så har vi svarene.
Se mere om antal timer, niveau og andre generelle oplysninger om linjefag
Og her på forsiden kan du se de andre linjefag vi har her på efterskolen